EnglishDansk
FKK und Nudist Toplist


StatCount - Traffic counter


DanmarksGuiden

Abonnèr

Forside Bare... smid tøjet!
Bare strande Udskriv Email

strandguide.dk - på stranden med en parasol fra DN Danmark fremhæves af naturister verden over som et land hvor det er tilladt at bade nøgen fra enhver strand. Og det er med ganske få undtagelser, korrekt. Men de færreste naturister bryder sig om at være den eneste nøgne på en strand fyldt med folk i badetøj. Derfor har Danske Naturister med støtte fra Friluftsrådet lavet en meget omfattende guide til strande hvor nøgenbadning er almindeligt og accepteret.

De fleste steder færdes folk med og uden badetøj blandt hinandenStrandguiden findes indtil videre kun på internettet, hvor den kan findes på adressen strandguide.dk . Strandguiden vedligeholdes løbende med input og tilbagemelding fra brugerne.

Danske Naturister arbejder med planer om at udgive strandguiden i bogform. Måske med den meget flotte engelske Bare Beaches som forbillede?

På strandguiden kan strandene findes dels via en alfabetisk liste, dels via et danmarkskort hvor de enkelte strande er markeret med små pletter som der kan klikkes på.

Spadseretur uden tøj - prøv det! På siden "Bare pletter" findes et link som gør det muligt at indlægge alle strandene fra strandguiden i den gratis "elektroniske globus" Google Earth. Her er det muligt at zoome ned på et luftfoto af hver enkelt strand. Og det er muligt ved at klikke på mærkerne i Google Earth at komme direkte til strandguiden's beskrivelse af stranden.

Nudiststrande

Følger man debatsider på nettet, vil man ofte bemærke betegnelser som nudiststrand, nøgenbadestrand eller måske naturiststrand. Disse betegnelser er lige så forkerte som "tekstilstrand" eller "badetøjstrand", for der er stort set ingen danske strande badetøj er enten påbudt eller forbudt. I praksis er alle danske strande hvad der i udlandet kaldes "clothes optional beach". Det nærmeste vi herhjemme kommer til det folk kalder nudiststrande er nok strandene ved naturistcampingpladserne, hvor badetøj typisk er forbudt på badebroen. Enkelte steder i landet findes offentlige strande hvor en del af stranden er markeret som "fribadestrand", og her er det naturligt og hensynsfuldt at naturister holder sig til det afmærkede strandafsnit, og lader "tekstilerne" have deres strandafsnit og badetøj for sig selv.

Senest opdateret fredag den 19. juni 2009 22:45
 

Svenske blogs

Blogs på engelsk