| Bare aktiviteter |
|
|
|
Verden over findes en række store naturistaktiviteter. Størst er nok det verdensomspændende "World Naked Bike Ride" (WNBR) - arrangementer som uafhængigt af hinanden afholdes i byer verden over i starten af juni (for den sydlige halvkugles vedkommende i starten af marts). Mange steder er deltagerne for at undgå problemer med myndighederne ikke helt nøgne. Under alle omstændigheder gøres der de fleste steder meget ud af at body-paint'e deltagerne. WNBR har mange budskaber, der kan variere fra arrangement til arrangement, men som hovedregel handler det om at gøre opmærksom på at der findes et miljørigtigt alternativ til personbilen, og samtidig udbredes budskabet om "body acceptance", altså om at man skal stå ved sin krop som den er, og acceptere andre med den krop de har. Hidtil har ingen danske byer deltaget i WNBR, men i 2008 er der for første gang anmeldt et .
I Danmark har flere af de store musikfestival'er tradition for fælles nøgenbadning - især Skanderborg og Roskilde. Og på Roskilde er festival-radioens årlige nøgenløb kendt langt ud over landets grænser. De seneste år har naturistcampingpladsen Solbakken i samarbejde med Danske Naturister i løbet af sommeren afholdt en "Familiefestival" åben for såvel medlemmer som ikke-medlemmer. Her er nøgenhed det normale og foretrukne når vejret tillader det.
|
|||
| Senest opdateret fredag den 19. juni 2009 23:13 |